Casper Steinfath vinder ræs i Faaborg

Casper Steinfath indtager tronen som Danmarks bedste padler i Faaborg ved Flatwater SUP DM

Det var et tæt løb mellem Mads Ring og Casper Steinfath. Foto: Casper Steinfath

Det var et tæt løb mellem Mads Ring og Casper Steinfath. Foto: Casper Steinfath

I up-, down- og sidewind padler Casper Steinfath sig over målstregen først og ender på podiet som nummer et i Faaborg ved Flatwater SUP DM, der blev afviklet i sidste weekend.

Konkurrencen, der blev gjort muligt med Faaborg Outdoor Event, varede to dage, og adskillige kategorier blev afviklet. På førstedagen blev teknisk ræs skudt igang, og her skulle atleterne runde 13 bøjer.

“Ræset levede op til sit navn, for der blæste en strid vind, der gjorde det meget teknisk at komme rundt om bøjerne og ikke blive blæst omkuld,” siger Casper Steinfath

I vindblæste forhold kom den danske topatlet Casper Steinfath også over målstregen først i det tekniske ræs. Andenpladsen gik til Mads Ring og på tredjepladsen kom Amine Bouizgaren.

I womens open vandt Nicoline Rasmussen. Master kategorien blev vundet af Jens Wholert, og Christian Andersen vandt juniorkategorien (stillede op i Mens Open og fik her en 4. plads).

I kids race blev det til en førsteplads til Bastian Færch.

Et langt langdistanceløb

Dagen efter stod den på langdistance løb fra en fynsk ø tilbage til faaborg.

Efter at atleterne var blevet breifet på land, blev vikingerne sejlet ud til Lyø. En lille ø ud, der ligger en times tid væk fra Faaborg.

Fra Lyø skulle atlerne padle tilbage til Faaborg gennem det smukke Fynske Øhav. En tur på i alt 14 kilometer. Vinden var stærk og blæste omkring 11-14 meter i sekundet.

“De første 8 km af turen viste sig at være Epic downwind forhold, og på vores 14 fods race boads surfede vi de nogle gange hoftehøje dønninger flere hundrede meter,” siger Casper Steinfath.

Men det blev ikke ved, for da atleterne drejede rundt om Bjørnø, skulle de nu padle direkte mod vinden.

“De sidste 6 kilometer af racet i søndags var helt sikkert noget af det aller vildeste og hårdeste jeg har prøvet,” siger Casper Steinfath.

En tæt duel

Mads Ring og Casper Steinfath kæmpede en tæt kamp om førstepladsen gennem hele løbet, men til sidst måtte Mads Ring bukke under for presset, og den dobbelte danske verdensmester vandt dermed danmarksmesterskaberne i flatwater sup i Faaborg.

“Det var en stor følelse at kunne krydse mållinjen som nummer et! Alt i alt var det en fantastisk weekend i Faaborg til Flatwater SUP DM,” siger Casper Steinfath.

“Tak for en fantastisk weekend til både arrangører, atleter og sponsorer,” tilføjer han.

Det var ikke et ligefrem et flatwater DM i ordet traditionelle betydningen, men ikke mindst et godt og sjovt danmarksmesterskab.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar