Surf & SUP Danmark tilbyder instruktør kurser og certificering i surfing og SUP. Det er muligt at blive både nationalt og internationalt certificeret alt afhængig af, hvilket kursus man tager.
Surf & SUP Danmark kurser
Den nationale certificering følger Surf & SUP Danmarks retningslinjer, og er ankerkendt overalt i Danmark. De nationale kurser læner sig op ad strukturen fra de internationale kurser, men er tilpasset til de danske forhold og bestræber sig på et højere niveau end de internationale kurser. Efter kurset skal man indsende 6 undervisningstimer samt gyldigt førstehjælpsbevis for at blive endelig godkendt.
International Surfing Association kurser
Den internationale træning følger International Surfing Associations (ISA) retningslinjer, som vil være kompetencegivende og anerkendt på verdensplan. Dvs. du er internationalt accepteret og kan bruge beviset til undervisning stort set alle steder i verden. Efter kurset skal man indsende 20 undervisningstimer samt gyldigt førstehjælpsbevis for at blive endelig godkendt. Hvert år opkræver ISA 100 dollars for at holde dit instruktørbevis aktivt.
Ønsker du information om krav og certificeringsstruktur omkring ISA kurser kan du læse mere via følgende link ISA Coaching & Instructing samt downloade følgende ISA dokumenter.