Heavy Agger: Det fås ikke bedre!

All photos: Gjerluff

Årets sidste og 4. Stop, Heavy Agger, på DSRF DM Surf Tour blev afviklet d. 3.-4. oktober og en bedre afslutning på en fuldendt Dansk Surf Tour 2015 var formentlig ikke mulig.

Vejret viste sig fra sin bedste side med en forudsagt bølgeperiode på 10-12 sekunder, bølgehøjde på 1-1.5 m fra nordvest samt en let fralandsvind igennem hele lørdagen.

12068612_914660838607967_6700946820633576983_o

Surf Tour teamet stod op kl. 06.00 lørdag morgen og tjekkede Agger området fra den store mole i syd til de nordligste høfter i Nord. Vinden var lidt mere på end teamet havde håbet på og var derfor ikke begyndt at ”rydde op” i bølgerne. Det gjorde det en smule svært at beslutte, hvor konkurrencen skulle afvikles og surfers meeting blev derfor udskudt til kl. 08.30.

Et par høfter nord for Agger grillen, ligger der en stor bunkers på stranden. Foran denne fornemmede teamet en sandbanke, hvor flere bølgeset blev set bryde et par gange. Teamet blev hurtigt enige om at gå efter denne lokation for dagen. Det var et sats, men med håbet om lidt bedre forhold senere på formiddagen når vinden drejede over i fralandsvind.

Første heat blev skudt i gang kl. 09.00 og det tog ikke lang tid før Vesterhavet begyndte at vise sig fra sin mest elegante side, med den forventede periode og store pæne bølger. Solen skinnede fra en skyfri himmel og surferne sad på stranden og nød solen og konkurrencen i bar overkrop, alt imens de kunne gå til og fra west wind’s strandbar som bød på alt fra øl til vodka og Red Bull. Dagen var helt klart blandt en af de bedste sommerdage denne sommer – altså i oktober måned 😉

12113296_914661328607918_8773552923936042029_o

12087755_914660741941310_1683817426596893666_o

Kvaliteten af bølgerne holdt hele dagen og longboard finalen blev dagens sidste heat kl. 18.30. Derefter gik turen direkte mod badehotellet, hvor den stod på gris og sovs i store mængder. Om aftenen blev vinderne af Heavy Agger kåret sammen med vinderne af DM Surf Tour 2015 ( vindernes navne).

Efter en meget velserveret middag og sjov præmieoverrækkelse gik turen mod de sorte huse, hvor den stod på headbanging og dødsmetal indtil de fleste gav sig hen til den bedste dag.

12140910_914661618607889_4619353945429784244_o 12109913_914661375274580_5007619414528691616_o 12109806_914661961941188_2604551307505662062_o 12095011_914661468607904_1849594964336985290_o 12087674_914661991941185_2143029236593512775_o 12087327_914662281941156_2773138008665154695_o 12080253_914661921941192_3813199456588679594_o 12080054_914662171941167_7145801102914600683_o 12039166_914662338607817_5354887029031153694_o 11225286_914661621941222_2117975191361048493_o surftour

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar