SUP 1 instruktør - Det Blå Rum ved Fuglsang Sø i Herning

13aug(aug 13)08:0014(aug 14)16:00SUP 1 instruktør - Det Blå Rum ved Fuglsang Sø i Herning08:00 - 16:00 (14)

Event information

SUP Instruktør 1 kurset er for dig der ønsker at blive uddannet SUP instruktør med virke på fladt vand. Formålet er at kvalificere dine kompetencer som instruktør således at du kan undervise begyndere og lettere øvet på vandet.


Kursets varighed
er som standard på ca. 16 timer fordelt henover de to dage og du vil være skiftevis på vandet og i teorilokalet. Du modtager en mail fra underviseren med program samt specifik info ca. 1 uge før kurset.

 

Tilmelding

Du skal ind og melde dig til kurset med dine personlige informationer og betale kursusprisen.

Samtidig modtager du kursusmateriale i den autorespons email efter din tilmelding.


Pris

Medlemmer: 1350 kr.

Ikke medlemmer: 1650

Bliv medlem her


Krav for deltagelse

Dine grundlæggende SUP færdigheder skal være på plads, da kurset primært fokuserer på rollen som instruktør med fokus på sikkerhed, organisering og didaktik på vandet.

Download færdighedskrav for deltagelse på  SUP instruktør 1 kurser HER

Se video af færdighedskravene for deltagelse på SUP instruktør 1 kurser HER


Kurset vil i hovedtræk omhandle:

  • Sikkerhed til vands; herunder analyse af undervisningsområder og redningsplan
  • Opbygning af lektionsplaner
  • Øvelser på land og på vand
  • Redning af bevidstløse i vandet
  • Feedback metoder til medlemmer/kursister
  • Organisering af medlemmer/kursister på vandet
  • Udstyrsviden


Personligt udstyr påkræves for deltagelse og afhænger af sæsonen, men indebærer som minimum SUP board, paddle, leash og svømme- eller redningsvest. Derudover er det fornuftigt at bære våddragt (tilpasset sæsonen) eller tilsvarende, samt evt. vådsko og handsker. Enkelte lektioner foregår med deltagelse i vandet, uanset af årstiden.

 

Efter endt kursus skal du gennemføre 6 timers undervisning og indsende dokumentation herpå sammen med dit førstehjælpsbevis før du kan blive endeligt godkendt som instruktør. Det er dit eget ansvar som instruktør, at få gennemført den efterfølgende undervisning og indsende de relevante dokumenter til underviseren.


Førstehjælpsbevis

Husk, at det er et krav at du som DSRF instruktør har et gyldigt førstehjælpsbevis, hvor du har modtaget undervisning i hjerte-lunge redning med brug af AED (hjertestarter). Førstehjælpsbeviset sendes efter kurset sammen med dokumentation for de 6 undervisningstimer. Vi godkender stort set alle standardiseret førstehjælpskurser.

Læs mere

Tidspunkt

13 (Lørdag) 08:00 - 14 (Søndag) 16:00

Sted

Det Blå Rum ved Fuglsang Sø