Miljøvenlig solcreme skal beskytte de danske surf og SUP udøvere

Surf & SUP Danmark har indgået et nyt samarbejde med den surf-ikoniske solcreme producent, Sun Bum, som har stort fokus på havmiljøet.

Findes der miljøvenlig solcreme? Ja og Nej. Det kan være svært, at se sig fri fra at belaste klodens miljø i en hvilken som helst form for produktion, men hos amerikanske Sun Bum har man fra starten ønsket at have fokus på én ting: vores havmiljø.

Solcreme anvendes ofte i tæt kontakt med havet, enten af vandsportsudøvere eller helt almindelige badegæster, og på trods af vandfaste solcremer siver en hel del af de kemiske stoffer i solcremen ud i havet. Særligt de UV-beskyttende stoffer, oxybenzone og octinoxate, som anvendes i mange solcremer, er bevist at være skadelige for koralrev og havmiljøet i det hele taget. Faktisk er de så skadelige at man på Hawaii i 2018, i forbindelse med ”Hawaii Act 104”, har ulovliggjort stofferne i alle solcreme som sælges på Hawaii.

Hos Sun Bum har man udviklet solcreme produkter uden de to nævnte stoffer samt en række andre skadelige stoffer (ftalater, parabener, retinyl palmitat og formaldehyd) for netop at skabe en minimal impact på miljøet. Samtidig er Sun Bum dybt forankret i surf sportens kultur, DNA og værdisæt.

Det er alt sammen elementer som matcher Surf & SUP Danmarks arbejde og aktiviteter og derfor giver det også rigtig god mening for forbundet at indgå et samarbejde med solcreme producenten. Og som de siger hos Sun Bum: ”Trust the Bum”.

Deltager du på en af Surf & SUP Danmarks events vil du fremover kunne forsyne dig med gratis solcreme og er du heldig kan du også vinde lidt lækre præmier fra Sun Bum. Først gang du vil blive præsenteret for Sun Bum og den velkendte Sun Bum maskot, Sunny, vil være i forbindelse med Longboard eventen i Hanstholm den 3.-4. juni.

Samarbejdet med Sun Bum er lavet gennem Insight Cosmetics der har agenturet på Sun Bum i Danmark og sælger produkter til virksomheder i 7 lande.

Fem gode råd fra Sun Bum til at beskytte dig mod solen:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar